Skal du fokusere eller sprede risikoen?

Virksomheder, som er fokuserede, giver i gennemsnit deres ejere en større værditilvækst end ikke-fokuserede virksomheder.

I februar 2012 udgaven af McKinsey Quarterly viser Joseph Cyriac m.fl. i artiklen: “Testing the limits of diversification”, at fokuserede virksomheder i gennemsnit gav deres ejere en bedre indtjening end ikke-fokuserede virksomheder. McKinsey undersøgte de 461 virksomheder som i årene 2002 – 2010 havde været på S&P 500 listen, og resultatet ses af kurverne ovenfor.

Det fremgår, at de fokuserede virksomheder har haft en langt større evne til at levere værdi til deres ejere end konglomeraterne. Konglomeraterne synes at have en øvre grænse, som McKinsey vurderer skyldes en slags “gynger og karruseller”-effekt: Nogle forretningsområder kan gå rigtig godt, men det er usandsynligt, at alle går rigtig godt på samme tid. Det er samtidig interessant, at der ikke synes at være nogen nævneværdig forskel på de nedre grænser for værdiforringelsen, som fokuserede virksomheder eller konglomerater leverede til deres ejere.

Hvori ligger så forklaringen på de fokuserede virksomheders succes?

PSB-Management vurderer at Al Ries giver en stor del af svaret i bogen.” FOCUS The future of your company depends on it. Her er nogle citater fra bogen:

  • Confucius siger: ”Den som jager 2 kaniner fanger ingen!”
  • “Jeg vil hellere være stærk ét sted end svag overalt”
  • Når ledere ved, at de kun har et mål, som de skal nå, fokuserer det deres bevidsthed for en fantastisk måde.
  • Virksomheder som udbreder deres sortiment, er sårbare overfor fokuseret konkurrence.
  • Ingen mister forretning alene fordi de har et bredt fokus. Men du kan miste forretning, hvis du møder en konkurrent med et smalt fokus.
  • Hvad der er behov for, for at få succes er fokus. Det kan nogle gange opnås med et bredt sortiment, men med ofre på andre områder. Distribution kan være et sådant eksempel. Dell Computer fravalgte med succes detailhandel og en  direkte salgsstyrke.
  • Nogle ledere ligestiller størrelse med styrke. Er en stor virksomhed stærkere end en lille? Ikke nødvendigvis. En højt fokuseret virksomhed er stærkere end en mindre fokuseret virksomhed.
  • Det som giver en virksomhed styrke er dens grad af fokusering og dens markedsandel. Størrelse er kun vigtig, hvis den bidrager til at øge markedsandelen.
  • Vil det ikke være lettere at øge andelen af et forretningsområde, som du kender end at få en andel af en forretningsområde, som du ikke kender?
  • Et fokus er ikke for evigt.
  • Intet forbliver stabilt længe nok til at en virksomhed kan blive 100 % fokuseret.
  • Før eller siden bliver selv det mest stærke fokus forældet. Så er det på tide at virksomheden re-fokuserer sig selv.
  • Fokusér, din virksomheds fremtid afhænger heraf.

McKinsey vurderer i øvrigt at de konglomerater som klarer sig relativt godt har 3 kendetegn:

  • Konglomeratledelsen er god til at opsamle og fordele kapital i mellem selskaberne.
  • Konglomeratledelsen begrænser sit engagement i konglomeratselskaberne til ansættelse af topledelse, opsættelse af strategiske mål, diskussion af strategi, tildeling af kapital samt opfølgning på resultater.
  • Konglomeratledelsen er god til at udvikle selskabsporteføljen. Købe selskaber som har et uudnyttet indtjeningspotentiale og sælge selskaber, som ikke lever op til indtjeningskravene.

S&P 500 (Standard & Poor’s 500), er et aktieindeks over 500 store amerikanske virksomheder. Indekset blev oprettet i 1957. Ti af virksomhederne er dog teknisk set ikke hjemmehørende i USA. Aktierne udvælges af en komité, som repræsenterer et bredt udsnit af alle amerikanske industrier, og altså ikke blot de 500 største virksomheder.

Kontakt PSB-Management for at høre mere om hvordan du kan fokusere din virksomhed.

Hvem er PSB-Management ?

Tilbage til StrategiFokus© – for virksomhedsledere

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Strategi og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s